fbpx
  • da

Osen fra den stegte pattegris fyldte teltet, da stævneleder Søren Hansen åbnede 2013 SAP 49er & 49erFX European Championship  for kvinder og herrer i Aarhus.

På talerpodiet var blandt andet Aarhus Kommunes kulturrådmand Marc Perera Christensen (K), som i sin tale hyldede Aarhus Sejlklub og de mange frivilliges evne til at huse og arrangere store stævner på internationalt plan.

En anden, som også havde roser med på vejen, var præsidenten for 49er-klassen, Marcus Spillane. Han var især imponeret over den professionelle tilgang fra arrangørerne, og han glædede sig samtidig over, at man for første gang i 49er-klassens historie kunne samle både kvinder og herrer til ét samlet stævne.

De hårde drenge er samlet

Under det store festmåltid fangede vi en af de danske sejlere, Christopher Thorsell. Den 23-årige sejler er spændt på de kommende dage på vandet efter et par svære træningsdage forud for stævnet.

“De sidste par dage har vi haft fralandsvind, hvilket har betydet meget springende vind og svære forhold. Samtidig rykker vi tættere og tættere på land for tilskuernes skyld, hvilket ikke gør det lettere,” siger Christopher Thorsell.

Han sejler sammen med Jonathan Bay, og makkerparret sluttede på en flot 8. plads til det store World Cup-stævne på Mallorca i april.

Til SAP 49er & 49erFX European Championship i Aarhus  stiler besætningen efter en top 25-placering.

“Det er nemlig de hårde drenge, der er samlet her,” siger Christopher Thorsell.

Men Christopher Thorsell er dog fortrøstningsfuld på trods af, at verdens bedste 49er-sejlere er samlet i Aarhus. Han håber, at hjemmebanefordelen vil gavne både Team Bay og Thorsell og de andre danske hold.

“Det kan ikke gå helt galt for os, hvis der kommer en masse danskere og hepper på os fra molen,” siger han med et smil.

Mesterskabet starter tirsdag

2013 SAP 49er European Championship afvikles af Sailing Aarhus i tæt samarbejde med Aarhus Sejlklub og med støtte fra Aarhus Kommune, Sport Event Denmark samt SAP, SEIKO, VOLVO, HENRI LLOYD, CABINN mfl

Stævnet afvikles i Aarhus den 2. til 7. Juli 2013 og der sejles om europamesterskabstitlen for både den olympiske mandlige og kvindelige disciplin 49er og 49er FX. Danmark har en stærk tradition inden for 49er klassen, med OL guld i 2008 og OL bronze i 2012 samt en første plads ved 2013 World Cup for kvindernes 49er FX, og der er således store forventninger til danske topresultater ved EM i Aarhus.

Europamesterskaberne gennemføres fra Aarhus Lystbådehavn og finalesejladserne bliver sejlet på en 100×300 meter bane lige op til havnepromenaden ud for Jette Tjikøbs Pl. tæt ved “Lighthouse” lørdag og søndag den 6.-7. Juli fra kl. 10.00.

Sponsors

Upcoming Events

Allpast
September 21st - September 29th, Marseilles, France

2013 World Championships

Event Information
July 24th - July 28th, Gydnia, Poland

2013 Youth World Championship

Event Information
July 2nd - July 7th, Aarhus, Denmark

SAP 49er & 49erFX Europeans 2013

Event Information