• da

En stor uge i dansk sejlsport er netop afsluttet.

2013 SAP 49er European Championship i Aarhus har flyttet grænserne for, hvad sejlsport er i stand til.

Under søndagens finalesejladser var der samlet over 2.000 tilskuere på havnemolen ved Aarhus Lystbådehavn. Mesterskabets storsponsor SAP stod bag tv-livedækning, der nåede ud til sejlerfans fra hele verden, og blandt danske medier brugte Jyllands-Posten signalet til at vise det bedste af det bedste inden for 49er-sejlads til hele Danmark.

Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen sørgede for at sætte et fantastisk punktum for kvindernes EM, da det aarhusianske 49erFX-hold sejlede guldet hjem til Danmark på en søndag, hvor solen stod højt, og hvor Aarhus Sejlklub i fællesskab med Sailing Aarhus satte en tryk streg under, at dansk sejlsport med de rette midler har potentialet til at nå ud til et endnu uset stort publikum.

Stor mediedækning 

Gennem hele ugen har danske samt internationale medier dækket 2013 SAP 49er European Championship i Aarhus. De flotte danske resultater har sammenlagt med den fascinerende olympiske 49er-klasse været en af hovedårsagerne til den store medieopmærksomhed, men mesterskabets setup har i den grad også været med til at øge interessen for det, der har foregået på Aarhus Lystbådehavn fra d. 2-7. juli 2013.

Et hold på ca. 130 frivillige har dagligt hejst og sænket 34 nationsflag, lavet mad, flyttet jollevogne, ordnet resultater, hevet mærker op og meget, meget mere. 49er EM i Aarhus har været et stævne, der i bund og grund har fungeret.

Tyske SAP har været storsponsor, og Sailing Aarhus har sørget for at bruge virksomhedens imponerende teknologi som afsæt til at tiltrække tilskuere, men også til at få sendt et budskab til hele verden om, at Aarhus er en by, der har placeret sig i en international overhalingsbane inden for sejlsport.

2013 SAP 49er European Championship i Aarhus efterlader ét stort gyldent aftryk takket være Sailing Aarhus og ikke mindst de aarhusianske piger Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen.

Upcoming Events

Allpast
September 21st - September 29th, Marseilles, France

2013 World Championships

Event Information
July 24th - July 28th, Gydnia, Poland

2013 Youth World Championship

Event Information
July 2nd - July 7th, Aarhus, Denmark

SAP 49er & 49erFX Europeans 2013

Event Information